Badminton
Velkommen til Vinding Badmintonklub
Hos Vinding Badmintonklub er fællesskab, udvikling og spilleglæde i centrum. Vi er en breddeklub med plads til alle, uanset alder, erfaring og ambitionsniveau. Her skal badminton være sjovt, trygt og udviklende, både som sportsudøver og som menneske.
Vi tilbyder træning og aktiviteter for Ungdom, Seniorer, FleksiFjer og Motionister, og niveauet spænder helt fra nybegynder til spillere på 3. divisionsniveau.
Ungdom: Vores ungdomstræning fokuserer på gode oplevelser, bevægelse og grundlæggende badmintonfærdigheder. Trænerne skaber et trygt miljø, hvor børn og unge kan lære spillet at kende, blive bedre i deres eget tempo og have det sjovt sammen med andre.
Senior: Træningen kombinerer fællesskab, form og seriøsitet. Niveauet er højt, og holdet har tilknyttede trænere, der sikrer kvalitet og udvikling. Her spiller vi både for sjov og for at blive bedre, og for dem der ønsker det, er der mulighed for turnering og holdkampe.
FleksiFjer: Er for dig, der vil spille badminton uden forpligtelser. Du møder andre med samme interesse, holder dig i form og får gode oplevelser på banen. Det er fleksibelt, socialt og helt uformelt.
Motionister: Er for dig, der vil holde dig i form, være aktiv og spille sammen med jævnaldrene. Fokus er på hygge, bevægelse og gode stunder på banen.
Vi har plads til alle, og vi glæder os til at se jer i hallen
VSF Badminton

