Menu

Indmeldelse og spillercertifikat

Indmelding i VSF Fodbold.

En ny spiller kan deltage, i op til 3 træningslektioner, for at se om VSF-Fodbold / klubben er ”noget” fremover.
Når ”prøvetiden” er overstået skal spilleren/forældrene indmelde spilleren og betale kontingent, ved at finde det ønskede hold eller årgang i tabellen nederst på denne side.

Indmeldelse kræver, at spilleren har en DBU profil. Er man helt ny spiller, har man ingen profil. Men den kan nemt oprettes. Når man har fundet det hold eller den årgang, som man vil tilmeldes, klikker man herpå. Og skræmbilledet herefter har mulighed for oprettelse af profil - se her.

Afdelingslederen modtager besked om, at der er en ny spiller til afdelingen.

Vores kontingentpolitik:

I Vinding SF Fodbold har vi valgt, at kontingentbetalingen gælder for hele sæsonen (fra juli til og med juni året efter). Eneste undtagelse herfor er f.eks. for senior samt unge studerende, der allerede i starten af sæsonen ved, at de kun skal spille for os ½ år. Disse kan undtagelsesvist betale for ½ sæson.

Udover kontingentet, skal hver spiller selv købe kampdragt, hvis spilleren ønsker at spille kampe med holdet. Egen betalt kampdragt er spillerens eje. Dog er det selvfølgelig tilladt for holdene selv at søge sponsorer til hel eller delvis dækning af kampsæt.

Kommer der tilgang af spillere til klubben i løbet af sæsonen, betales der et reduceret kontingent afhængig af indmeldelsestidspunktet. Se mere her.

Fremskaffelse af spillercertifikat fra anden klub

Kommer spilleren fra en anden klub, skal der fremskaffes et spillercertifikat, hvilket sker som en 3-trins process:

  1. Spillercertifikat-anmodning oprettes automatisk i KlubOffice-systemet, hvorfra det sendes til spillerens tidligere klub. 
  2. Spillerens tidligere klub besvarer anmodning  i KlubOffice-systemet - accept eller afvisning  (afvisning typisk pga. kontingent-restance i tidligere klub).
  3. Besked til afdelingsleder om, at spillercertifikat-processen er afsluttet - og den ny spiller kan nu (og først nu) - på lovlig vis - bruges i turneringskampe for os vel at mærke, hvis og kun hvis behandlingen er afsluttet med en accept.

De elektroniske spillercertifikat-anmodninger, og udfaldet af anmodningerne, de opbevares elektronisk i KlubOffice-systemet.

Spørgsmål vedrørende indmeldelse

Er der spørgsmål vedrørende indmeldelse, kan disse stilles pr. mail til: vsf.fodboldkontingent@gmail.com

Indmeldelse i VSF Fodbold

Find det hold/årgang, som du ønsker at blive tilmeldt på i listen nedenfor.

Normalt vil det være spillerens fødselsår, der for børne- og ungdomsspillere definerer, hvilket hold der er det relevante. 

Bemærk, at tilmelder man sig et hold og senere finder ud af, at det burde ha' været et andet hold, da kan dette nemt ændres af klubben.

Berettigelse til studiekort-kontingent skal dokumenteres ved fremsendelse af kopi af gyldigt studiekort via mail til vsf.fodboldkontingent@gmail.com.

Skriv Studiekort - Navn - Gyldigt til dd-mm-åååå som emne på mailen.

Når kopi af gyldigt studiekort er modtaget, så vil forskelsbeløbet mellem betalt kontingent og det nedsatte studiekort-kontingent blive refunderet og tilbagebetalt til det betalingskort, som er anvendt ved betalingen af kontingentet.

Kopi af gyldigt studiekort skal være fremsendt senest 1½ måned efter kontingent-betalingen.

Luk