Store hjemmekampsdag i Vinding
På lørdag d. 29. april afholder Vinding SF Fodbold igen en af vores "store hjemmekampsdage". 38 hjemmekampe vil blive afviklet denne lørdag, så der er fuld gang i de fleste baner fra morgenstunden klokken 09.30 og frem til sidste slutfløjt omkring klokken 17.00. På nogle tidspunkter vil vi afvikle 6-8 samtidige kampe, så der bliver nok at kigge på.
Cafe VIC starter grillen op, så det er også muligt at få stillet både sult og tørst i løbet af dagen.
Parkeringsforholdene bliver forventeligt udfordret denne dag. Vi opfordrer derfor til, at så mange som muligt går til stadion eller tager cyklen. Dette eftersom Politiskolen også har åbent hus, så vi kan denne gang ikke benytte deres parkering.
Og vejret tegner lovende, så vi håber at se mange på stadion på dagen!
PS: Til dem, som allerede nu gerne vil have et kryds i kalenderen for næste "store hjemmekampsdag" - det bliver lørdag d. 10. juni.